Tyveri af fodertønde på genbrugspladsen

Jagtforeningen gør et stort stykke arbejde for vildtpleje bl.a. i form at opsætning af fodertønder og -rør. Vi har i alt 20 fodertønder og 30 foderrør i foreningen til stor gavn for vildtet i disse hårde vintermåneder, hvor det er svært at finde føde. Det er imidlertid irriterende at konstatere, at nogen synes, at det er sjovt at tømme og efterfølgende stjæle en fodertønde på den gamle genbrugsplads samt tømme en anden fodertønde i skoven.
Vi har en idé om, hvem det gjort dette. Den/disse personer bedes derfor venligst levere den stjålne tønde tilbage.
Hvis nogen finder fodertønden, der er sort med spiralfjeder i bunden bedes rette henvendelse til Svend Erik Eichner på 3013 6557.

Af Keen