Historien bag Ballum Jagtforening

Grundlæggelse af Ballum Jagtforeningf19
Ved Ballum Enges Grande i december 1953 berørte oldermanden Niels Lorenzen, Vesterende, om det ikke var påkrævet med en jagtforening i Ballum Enge.
Dette gav stødet til, at Thomas Nicolaisen og H.K. Nicolaisen indkaldte til et møde på Ballumhus torsdag den 28. Januar 1954. Der mødte 54 mand og man startede aftenen med at se en jagtfilm. Der var en god stemning blandt de fremmødte for oprettelse af en jagtforening, der skulle omfatte arealerne i Ballum Sogn.
Der blev nedsat et udvalg på 17 mand til at arbejde videre med sagen.

Tirsdag den 2. februar afholdte udvalget møde på Ballumhus. Man drøftede muligheden for at få jagtretten overdraget til Grandelauget, hvor jagtforeningen så skulle leje jagten. Hver 2 mand fra udvalget fik en liste med lodsejere på, som de skulle forsøge at bringe lejemålet i orden med.
Tirsdag den 23. februar var der indbudt til stiftende generalforsamling for en jagtforening for Ballum Sogn. Love og paragraffer blev vedtaget og bestyrelsen valgt. Derefter var der afstemning om, hvilken hovedforening man skulle tilmelde sig – “Landsjagtforeningen af 1923” eller “Dansk Jagtforening”.
Flertallet var for en tilslutning til Landsjagtforeningen af 1923.
Fra 1992 har foreningen været medlem af Danmarks Jægerforbund.
Jagtforeningen startede med et areal på 3.000 ha., der bestod af 1.050 ha. agerjord, 100 ha. eng, 35 ha skov og 15 ha. hede. Det var fra Rejsby i syd til Rømø Dæmningen i nord.

Foreningens første bestyrelse bestod af 9 personer:
Carl Jensen, Vesterende
Thomas Nissen, Østerende
Christian Sliphave
H.K. Nicolaisen, Husum
Andreas Simonsen, Harknag
Holger Petersen, Kringlum
Lorenz Andersen, Ballum Hede
Vilhlem Gerth, Nørhus
Andreas Hansen, Bunti

Foreningens første formand og kasserer
Foreningens først formand var H.K. Nicolaisen og kasserer Hans Lautrup.

Historisk info
Der var 48 medlemmer af foreningen det første år, som betalte 10 kr. i kontingent – 10 kr. for at gå på andejagt og 10 kr. for hønsejagten.
Foreningens første klapjagt blev afholdt den 13. nov. 1954, hvor der deltog 26 jægere og udbyttet blev: 41 harer og 1 rådyr.
Vildtet blev solgt på auktion til en gennemsnitspris for en hare på 10- 12 kr. og 45 kr. for rådyret. I dag er prisen 75 – 100 kr. for en hare og 400-550 kr. for et rådyr.
Det første år havde foreningen indtægter på 2.677 kr., udgifter på 2.110 kr. og et overskud på 567 kr., som blev overført til 1955.
Jagtlejen til grandelauget det første år var på 1.023,50 kr. eller omregnet til ha. pris på 34 ører. Jagtlejen til grandelauget blev ændret i 1964, da man gik over til at afregne hver enkelt lodsejer. Landlejen pr. ha. var i 1964 2 kr., som udbetaltes i checks. Hektarprisen er løbende blevet forhøje, efter hvad foreningens økonomi har tilladt.
I årenes løb er jagtforeningens areal blevet mindre. I 1959 trak Rejsby sig ud af Ballum Jagtforening. I 1968 fulgte Bunti efter.
Jagtforeningen har i dag et areal på ca. 1.650 ha., hvoraf 10 ha. er skov. Af arealet benyttes ca. 430 ha til ande- og gåsejagt. Det samlede areal er i dag ca. halv størrelse i forhold til foreningens start.
Medlemstallet ligger i dag i niveauet ca. 100, hvoraf ca. 50 medlemmer kun er flugtskytter og andejagtsmedlemmer.

Vildet gennem historien
Haren er gået meget tilbage. Det bedste år var i 1959, hvor der blev skudt 276 harer og det ringeste udbytte i 2011 med 10 harer.
Foreningen går ifm. drivjagterne over arealerne 1-2 gange pr. sæson. Et større areal har tidligere været forsøges fredet i 4 år, hvilket desværre ikke gav anledning til fremgang i bestanden på det pågældende areal.
Agerhønsebestanden er ligeledes gået væsentligt tilbage i forhold tidligere storhedstider, men er dog i de seneste år steget betydeligt.
Rådyrene derimod har haft en stor fremgang og kan i dag ses overalt på foreningens arealer.