Hjerpsted terrænskydning 2016
Vi har en rigtig god nyhed til alle riffeljægere. I morges kom tilladelsen.
Endelig er der efter års tovtrækkeri mellem Naturstyrelsen og Militæret, og et stort pres fra Danmarks Jægerforbund igen givet tilladelse til at afholde terrænskydning i Hjerpsted.
Der er givet tilladelse til Terrænskydning Lørdag den 18/6-2016.
Skydningen vil i lighed med tidligere blive afholdt i terrænet vest for Tingdal Plantage på det militære skyde terræn. Der skydes i hold på varierende afstande alt fra 50 m til 250 m. Skydningen skal ses som en træningsdag for alle os, der ikke er gode nok til at ramme plet hver gang, men som ønsker et hyggeligt samvær samt lidt drillerier, hvis man skyder på makkerens skive.
Jeg forventer at prisen pr. skytter vil blive nogenlunde det samme som førhen 150-170 kr.
Reserver en plads nu, uanset om du kun skyder 5 skud pr. år eller 200 skud, alle er velkommen. Reservation skal ske til mail loenne@mail.tele.dk eller sms 24253944
Jeg skal reservere plads ved Jægerforbundet og vil derfor gerne have en lille melding om, hvem der kunne tænke sig at være med den 18 juni. Der vil i løbet af kort tid komme en ordinær invitation med endelig tilmelding.
Hjerpsted jagtforening har i lighed med tidligere år fået den famøse ære J at sælge pølser og vand til skytterne, overskuddet går ubeskåret til terræn pleje i Hjerpsted Jagtforening.
Klindt Jagt & Outdoor giver 20 % rabat på en kasse ammunition til skytterne der tilmelder sig Terrænskydning i Hjerpsted. Blot meddel ved købet i Bredebro, at du er tilmeldt terrænskydning i Hjerpsted.
Vi håber fra Danmarks Jægerforbund og Hjerpsted Jagtforening, at i vil støtte op om dette arrangement.
De bedste hilsner
Hjerpsted Jagtforening
Tonny lønne